Blandt historikere og bibelforskere, kristne eller ej, er der en generel enighed om at Jesus af Nazaret er en historisk person. Han var jøde og blev henrettet i Jerusalem af den romerske guvernør Pontius Pilatus, der regerede i Judæa i det sydlige Palæstina i årene 26-36 e. Kr.

Kilderne til vores viden om Jesus stammer primært fra Det nye Testamente. Det er dog øjenvidneberetninger fra anden hånd. Forstået på den måde at behovet for at nedskrive historien for alvor pressede sig på, da generationen af førstehåndsvidner begyndte at dø ud.

 

Evangelierne og Paulus’ breve

 

De fire evangelier blev nedskrevet i løbet af år 70-100 e. kr.

 

Markusevangeliet er skrevet omkring år 70

Matthæusevangeliet er skrevet år 80-100

Lukasevangeliet er skrevet år 80-100

Johannesevangeliet er skrevet ca. år 100

 

Fælles for evangelierne er en klar hensigt om at forkynde, hvem Jesus er, og hvad han betyder. Jesus er Kristus = den salvede, Messias. Jesus er Kristus =menneskesøn og Guds søn.

Evangelierne er skrevet på græsk, men Jesus talte aramæisk. Evangelisterne beskriver både Jesus som en historisk person, men også som en helt, der var Guds søn.

 

De første kristne tekster er Paulus´breve fra omkring år 50 e. Kr. Paulus forudsætter helt tydeligt, at Jesus´ historiske eksistens er alment kendt.

 

Eksterne kilder

Der findes enkelte eksterne kilder skrevet af ikke-kristne forfattere. De har naturligvis en særlig vægt. Jesus Kristus nævnes i to tekster forfattet af de romerske forfattere Tacitus og Sveton. Den vigtigste eksterne kilde er historieskriveren Flavius Josefus. Han var egentlig en jødisk oprører, der hed Josef, men da han som krigsfange hos general Vespasian spåede denne en gylden fremtid som romersk kejser og fik ret, gjorde Vesparian Josef til Josefus og hofhistoriker.

Josefus nævner Jesus to gange i sit værk, Jødernes Gamle Historie. Han omtaler ham som vismand og mirakelmager og kalder Jesus for Kristus og fortæller hvordan han genopstod fra de døde på den tredje dag. Nogle mener, at disse passager er en senere kristen tilføjelse.

Et andet sted nævner Josefus Jesus, som blev kaldt Kristus i en sidebemærkning. Denne bemærkning regnes for autentisk.

Jesu korsfæstelse er et historisk faktum. Paulus og evangelisterne omtaler korsfæstelsen uafhængigt af hinanden og den romerske forfatter Tacitus nævner henrettelsen under Pontius Pilatus.

Romerne brugte korsfæstelse til at straffe ikke-jødiske oprørere og slaver fra underklassen. Henrettelsen var til offentligt skue, og skulle advare befolkningen mod at være kritiske. De dømte blev bundet eller sømmet fast på en pæl, nogle gange med en tværligger. Det var en langsom kvælningsdød.

 

Litteratur:

Jesus - tænkepause fra Aarhus Universitet, Kasper Bro Larsen

Bibelen, indhold og historie Svend Holm-Nielsen, Herluf Eriksen og Torben Krogh

Bogen om Jesu lignelser, Søren Lodberg Hvas og Esben Hanefelt Kristensen, Det danske bibelselskab

Jesu forkyndelse E. Thestrup Pedersen