Opgaver til indskolingen
Bogstavet Å
Bogstavet å, er det sidste i alfabetet.
Det er kun os i Danmark der har dette bogstav. Det er altså helt særligt.
Billedet der er at findes på bogstavet Å er også helt særligt.
-
Hvorfor kommer historien om Jesu fødsels til sidst i fortællingen Kristusalfabetet, når nu Jesu liv starter her?
(hjælp: hvornår begyndte man at fejre Jesu fødselsdag som en særlig kristen højtid? Det var først efter at han var død og blevet til KRISTUS)
-
Jesus var en man undrede sig over, både mens han levede og også efter hans død. Hele hans liv var nemlig fyldt med mystiske hændelser og mange undrer sig stadig over, om det hele mon var sandt, og hvad det skal betyde.
Find ting på billedet man kan undre sig over.
(Hjælp eleverne på vej: Ræven vogter gæs, ulven vogter en kanin, engle flyver på himlen, man kan se tre kors ud af vinduet (se billede X), der er en engel og en gravhule ud af det andet vindue (se billede Y), der er et nøglehul i himlen – hvor til?, alle dyrene på billedet. Hjerterne, den store stjerne
Hvordan kan Å lyde og betyde?
Å (en å med vand i)
Åh – kan udtales på mange forskellige måder: Forbavset, forskrækket, ved dårlige nyheder, med lettelse, når man ikke orker mere, når man ser noget nuttet….se hvor mange eleverne kan finde på.
Sæt billedet på tavlen og kig på det sammen. Hvor mange elementer fra billedet kan man sige ”åh” til, hvis man udtaler det forskelligt?
Lad dem stå op foran de andre og sætte krop på deres lyd. Hvordan ser din krop ud, når du siger "åh", med lettelse, forbavselse osv.?
Lyt evt til Sigurd Barret der læser sin version af juleevangeliet her.
Lærer: Læs baggrund om julen her.
Manden Zakæus
Lyt til fortællingen om Zakæus omskrevet til børn.
Tal herefter med eleverne om disse spørgsmål til historien:
Hvorfor tror I Zakæus tog penge fra folk?
Hvad håbede han på, der ville ske, hvis han blev rig?
Har I prøvet at komme til at snyde nogen?
Hvad håbede I der ville komme ud af det?
Hvad håbede de andre folk i byen at få ud af at møde Jesus?
Hvorfor tror I at Jesus gad at besøge Zakæus?
Hvad tror du at Zakæus håbede der ville ske, efter han havde haft besøg af Jesus?
Hvis man er kommet til at gøre noget rigtig dumt, hvad kan man så gøre, for at gøre det godt igen?
Tal sammen om gode idéer til, hvad man kan gøre for at gøre noget godt igen.
BILLEDSAMTALE
Kig på billedet til bogstavet M.
Nu hvor I har hørt historien om Zakæus, hvad får I så øje på, når I kigger på billedet?
Hvilke personer kan I se?
Hvilke farver kan I se?
Hvilke symboler kan I se og hvad tror I de skal betyde?