Jesus tog en dag tre af disciplene med op på et højt bjerg, og da de var nået op på bjergets top, forvandledes Jesus pludselig for deres øjne. Hans ansigt lyste stærkt, og hans tøj blev hvidt som det hvideste hvide.

​

Så skete det mærkelige, at en af de gamle profeter viste sig i et syn for dem. Ja, selv Moses kom til syne. Disciplene blev for et øjeblik mundlamme. Det var, som om tungen fyldte så meget i munden på dem, at de ikke kunne tale. Efter af have sundet sig lidt fik disciplen Peter talens brug tilbage, og han sagde både til sine venner og til Jesus: »Hvor er her godt at være. Her kunne jeg blive til evig tid.«

​

Pludselig drog en sky hen over himlen, og alt blegnede og blev til en stor grå masse. Konturerne blev udvisket både på mennesker og træer og sten. Det var, som om alt blev opløst. Mens de stod der, hørte de en stemme, der sagde: »Jesus er Guds søn, lyt til ham.«

​

Da stemmen ebbede ud, forsvandt skyen, og verden lå badet i dagens lys, som de kendte det. Moses og profeten forsvandt med skyen, og alt var som før. Og dog var alt forandret.

​

Da de var kommet til sig selv, begyndte Jesus at sætte kurs mod dalen. Han sagde til disciplene, at de ikke skulle fortælle nogen om det, de havde oplevet, før han var opstået fra de døde. Det forstod de ikke noget af og spurgte hinanden, hvad det ville sige at opstå fra de døde. Ingen kunne finde det svar, men de fortsatte deres vandring ned ad bjerget.