Jul

Ånde blev til… Jesu fødsel.. Historien ender og begynder med Menneskesønnen

Luk. 2, 1-20

Den første jul

I juleevangeliet fortælles det, hvordan Maria og Josef bliver nødt til at tage fra deres hjemby Nazaret i Galilæa til Betlehem, tæt på Jerusalem. Den romerske kejser Augustus vil nemlig tælle alle folkene i sit kæmpe rige. Derfor skal alle mennesker gå til den by, som deres slægt stammer fra, for at blive registreret. Josef nedstammer fra David, som var fra Betlehem, og derfor tager Maria og Josef dertil. Maria er højgravid og får veer netop, som de når frem, men der er ikke plads til dem på byens kroer. Derfor må hun føde sit barn i en stald, og de må bruge en krybbe til vugge. Nogle hyrder på marken uden for Betlehem holder nattevagt over deres dyr. De får nu besøg af en engel, som fortæller dem, at der er født en frelser i Betlehem, og at de skal opsøge ham. Englen får selskab af en himmelsk hærskare, som lovpriser Gud.

For de kristne betyder julen, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden.

Ordets oprindelse

Jul er et gammelt nordisk ord, der betyder glæde eller jubel. Ordet jul hænger sammen med ’hjul’ og kan derfor have noget at gøre med årets vending ved vintersolhverv. På den måde er jul oprindeligt en gammel hedensk fest midt i årets mørkeste tid, hvor man fejrer og glæder sig over, at lyset nu vender tilbage, fordi året vender.

Kirkeåret

I den danske folkekirke begynder kirkeåret med adventstiden, som er optakten til Jesus’ fødsel. I januar følger helligtrekonger-tiden. Dernæst følger fasten, der kulminerer med påsken, og endelig kommer pinsen.

Resten af kirkeåret kaldes trinitatis-tiden, som afbrydes af en enkelt helligdag, der har sin helt egen karakter, nemlig første søndag i november, allehelgen, som efter gammel kirkelig tradition er mindedag for de døde.

Idéen med kirkeåret er at fortælle hele Jesus’ historie fra advent til advent. Når året er gået, er historien om Jesus fortalt færdig.

I løbet af kirkeåret er der cirka 60 søndage og helligdage, som hver har sit eget navn, der passer til, hvilken tid på kirkeåret den ligger. Til hver søndag er der valgt bestemte tekster fra Bibelen, som præsten skal prædike over. Teksterne blev lagt fast af de tidligste menigheder, så man hvert år læste det samme til jul, påske og pinse. Efterhånden som tiden gik, blev der sat flere og flere faste læsninger på, og nu er der tekster til alle dage i kirkeåret.

I den danske folkekirke skifter teksterne hvert andet år. I de ulige kalenderår læses der efter 1. tekstrække og i de lige kalenderår læses der efter 2. tekstrække.

Kirkens festcyklus går tilbage til oldkirken

Kirkeåret er opbygget efter en såkaldt festcyklus omkring jul, påske og pinse, som fandt sin første form allerede i det 3. århundrede. Påskefesten – festen for Jesu lidelse, død og opstandelse – var den første og vigtigste fest, og siden hen kom fejringen af Kristi fødsel og Kristi Himmelfart.