Manden Zakæus var rig. Sine penge havde han tjent som tolder, og rygtet gik om ham, at han tog rigeligt med told, så når han havde afregnet med den romerske besættelsesmagt, lagde han penge til side til sig selv.

​

Karavanerne, som bragte varerne fra land til land og fra by til by, var godt at få besøg af. De bragte også nyheder og sladder med fra fjerntliggende egne. En af de sælsomme nyheder, de kom med, var nyheden om Jesus, denne omvandrende prædikant, der helbredte syge og opvakte døde. Ham ville Zakæus gerne møde.

​

Var Zakæus stor, hvad rigdom angik, var han en lille mand, hvad angik højde. Mindre end de fleste. En dag havde han hørt, at Jesus ville lægge vejen forbi det sted, hvor han boede. Det glædede han sig til, men han vidste også, at der ville være mange mennesker, så hans chance for at få et glimt af Jesus var lille. Lige så lille som hans størrelse.

​

Langt borte i det fjerne så Zakæus støvskyen fra den store skare af mennesker, der fulgte efter Jesus. Han fandt sig et træ, som han klatrede op i. Der sad han på en gren skjult bag løvhanget og betragtede det hele. Da Jesus var helt henne ved træet, stoppede han, kiggede op og fik øje på Zakæus.

Jesus bad ham om at kravle ned fra træet og sagde til ham, at han ville besøge ham i hans hjem. Der gik et forbavselsens og et overraskelsens suk gennem hele folkeskaren, som tvivlede på, at de havde hørt rigtigt, for alle betragtede Zakæus som en syndig mand.

​

Men Zakæus sprang ned fra træet, løb hen til sit hus, åbnede døren og bød Jesus velkommen ind. Og da Jesus stod i tolderens hus, blev Zakæus så overvældet over besøget, at han spontant udbrød, at han ville give halvdelen af sin formue til de fattige i byen, og hvis nogen havde følt sig presset af hans forretningsmetoder, ville han give det firdobbelte tilbage.

​

Blev Zakæus overvældet over besøget, blev Jesus ikke mindre overrasket over Zakæus’ reaktion, og Jesus sagde, at han var kommet til jorden for at opsøge alle Guds børn og række alle fortabte Guds frelse.