Neden for det bjerg, hvor Jesus havde været sammen med tre af sine disciple, var der en dag samlet en kæmpestor menneskemasse. Bølgerne gik højt, for der var opstået en diskussion mellem folkeskaren og en gruppe afde ledende jøder. Men diskussionen fik en brat ende, da der pludselig var én, der råbte: »Der kommer Jesus!«

​

Mange løb hen for at tale med Jesus, der spurgte, hvorfor de diskuterede så højlydt. En af mændene trådte frem og sagde, at han havde opsøgt Jesus for at vise ham sin søn, der var besat af en dæmon. Dæmonen gjorde drengen stum og fik hans krop til at ryste. Jesus bad sine disciple om at uddrive dæmonen. De forsøgte, men forgæves. Derpå bad Jesus om at se drengen.

De bragte drengen hen til Jesus, men da dæmonen så Jesus, begyndte den at rykke i og slynge rundt med drengen, så han faldt til jorden, hvor han lå og vred sig, mens fråde stod ham om munden.

​

Jesus spurgte den rystede far, hvor længe det havde stået på. Faderen sagde, at det faktisk havde stået på, siden drengen var barn. Og afmægtigt råbte han til Jesus: »Hjælp min søn!«

​

Jesus kiggede kærligt på manden og sagde: »Alt er muligt for den, der tror.«

​

»Jamen, jeg både tror og tvivler,« udbrød den fortvivlede far.

​

Jesus så på drengen og råbte, at dæmonen skulle forlade drengen og aldrig mere komme tilbage. På de ord skreg dæmonen, og den rev og sled i drengen, der faldt til jorden og lå livsløs i støvet. Alle troede, han var død, men ikke Jesus, for han gik hen til drengen, tog ham nænsomt i hånden og rejste ham op.

​

Skaren var målløs, og de spurgte, hvordan det kunne ske, hvortil Jesus

svarede, at den slags kan man kun drive ud ved bøn til Gud.