På nordsiden af Genesaret Sø ligger Kapernaum. Her opholdt Jesus og hans disciple sig. En dag befandt Jesus sig i et hus, der var fyldt med mennesker. De skubbede og puffede til hinanden for at komme hen til ham. Pladsen var også trang udenfor, og det var, som om alt og alle var i oprør. Men Jesus forsøgte at holde hovedet koldt, og han talte til dem i håb om, at så mange som mulig kunne høre, hvad han sagde.

​

Udenfor kom fire mænd gående med en mand på en båre. Manden var lam, og vennerne ville gerne helt hen til Jesus i håb om, at han kunne hjælpe deres syge ven. De kunne ikke komme gennem menneskemængden, men de gode venner fik en ide. Uden om de mange folk fandt de vej hen til husets bagside. To af mændene kravlede op på husets tag. De havde reb med, som var fastgjort på den lammes båre nede på jorden, og de begyndte at hive og få hejst deres ven op.

​

Da han lå mellem dem, lavede de et hul i taget, så de kunne fire den lamme ned, lige ned hvor Jesus stod. Puds og tagsten faldt ned i huset. Støv lagde sig som en hinde både på Jesu hår og skæg og på dem, der stod tæt på ham. Jesus kiggede op og så det mærkværdige syn. Først de fire venner, der firede den lamme ned, derefter den lamme, der på sin båre landede lige foran ham.

​

Alle forventede, at Jesus ville helbrede den lamme, men i stedet for sagde han: »Dine synder er tilgivet.« Det gav rystelser i folk både indenfor og uden for huset. For de mente, at kun Gud kan tilgive synder.

​

Jesus spurgte dem: »Hvad er lettest: at tilgive synder eller bede den lamme om at rejse sig og gå?« Derefter bad han den lamme om at rejse sig og gå.

Det gjorde han. Alle stod åndløst og så til og bekræftede hinanden i, at de aldrig havde set noget lignende.