Billedanalyse

• Bogstavet B kan deles i to: øverst og nederst. Hvad foregår der øverst? Hvad foregår der nederst?

• Hvordan maler Esben Hanefelt Kristensen Jesus?

• Hvordan maler kunstneren de øvrige mennesker på billedet: hvordan har kunstneren fremstillet dem, og hvilke forskellige stemninger udtrykker de?

• Kunstneren maler Jesus og menneskene omkring ham ind i bestemte omgivelser/rammer. Hvordan kan de beskrives, og hvilken betydning kan der ligge heri?

• Hvilke symboler er der øverst? Hvilke symboler er der nederst?

• Det øverste billede: Hvordan viser Esben Hanefelt Kristensen Gud som Fader, Søn og Helligånd i samme billede?

 

Tekstanalyse

Jesu dåb (Matthæusevangeliet kapitel 3)

 I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!«  Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:

Der er en, der råber i ørkenen:

Ban Herrens vej,

gør hans stier jævne!

 Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning.  Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham,  og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

 Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?  Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,  og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér.  Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

 Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.  Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«

 

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.  Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«  Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham.  Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;  og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

 

Jesu fristelse i ørkenen 

 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.«  Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ «  Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde  og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling,

og de skal bære dig på hænder,

så du ikke støder din fod på nogen sten.«

 Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ «  Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed  og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.«  Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «  Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Fra Kristusalfabetet:

 

Bække fra sneklædte tinder langt mod nord smeltede sammen til en flod, der bugtede sig frem til lunere lande. I Judæas ørken stod vildmanden Johannes i vand til livet og døbte dem, der strømmede til Jordanflodens bredder.

 

En skønne dag kom Jesus for at blive døbt. Johannes vidste næsten ikke, hvad han skulle gøre af sig selv, da han så, hvem der stod lige foran ham.

​

»Jeg døber kun med vand, men du døber med helligånd og ild,« sagde han stille. »Jeg er slet ikke værdig til at døbe dig,« fik han fremstammet. Jesus så ham mildt i øjnene og sagde: »Lad det ske, så vi opfylder al retfærdighed.«

Så døbte Johannes ham. Himmelen over dem åbnede sig i et vidunderligt lys, og Guds ånd svævede som en due over dem. Da vidste Johannes, at han havde døbt Guds elskede søn.

 

Derefter skete det, at Jesus blev ført ud i ørkenen. Solen bagte over ham om dagen, og frosten bed om natten. Sådan gik fyrre forfærdelige døgn, og Jesus sultede.

​

Djævelen kom og tilbød ham brød, men Jesus svarede ham, at et liv ikke er brød alene. Så bragte han Jesus til templets top. »Spring ud, og lad englene frelse dig,« sagde han. Jesus trodsede ham endnu en gang.

 

Så førte den onde Jesus til toppen af et meget højt bjerg og viste ham al verdens magt og rigdom.

​

»Alt dette vil jeg give dig, hvis du bøjer dig i støvet for mig,« næsten hvæsede han.

​

En vældig kraft kom over Jesus, og han råbte: »Vig bort Satan!« Så var han

igen alene, og Guds engle kom og tog sig af ham.

​

Teksterne i bogen Kristusalfabetet er en gendigtning af Det Nye Testamentes fortælling om, hvordan Jesus bliver Kristus