​

Billedanalyse

• Hvad foregår der på billedet? Beskriv genstande, figurer, personer!

• Hvordan ser kvinden ud. Hvordan er hendes kropssprog?

• Hvordan ser flokken af mænd ud?

• Hvordan maler Esben Hanefelt Kristensen Jesus?

• Hvordan bruger kunstneren farverne i sit værk? Hvilke forskellige stemninger udtrykker farverne?

• Kunstneren maler Jesus og menneskene omkring ham ind i bestemte omgivelser/rammer og med bestemte symboler. Hvordan kan omgivelserne/rammen om K beskrives, og hvilken betydning kan der ligge heri?

• Hvilke symboler er der i billedet?

 

Tekstanalyse

Baggrund til forståelse af teksten.

 

En kvinde taget i ægteskabsbrud var ifølge Moseloven ensbetydende med dødsstraf i form af stening. Når mændene førte hende til Jesus og spurgte ham, hvad man skulle gøre ved hende, var det udelukkende for at stille ham på prøve, for resultatet var jo givet på forhånd.

Der er få fortællinger i Det Nye Testamente, der tydeligere end denne viser forskellen mellem den gamle verdensorden og den nye, som Jesus bragte. Der ligger allerede i Jesu første reaktion, der er at bøje sig ned og skrive med fingeren på jorden. Den lov, hvorefter kvinden var blevet dømt, var som bekendt skrevet på stentavler. 

Jesus afviser ikke, at kvinden er retfærdigt dømt. Men i sit svar til de spørgende stiller han dem ind under samme lov (Moseloven): “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” Og da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først”

 

Kvinden grebet i ægteskabsbrud (Johannesevangeliet kapitel 8)

 Men Jesus gik ud til Oliebjerget.  Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem.  Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham  og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud,  og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?«  Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren.  Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.«  Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden.  Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?«  Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

 

Fra Kristusalfabetet:

Køligt var det den dag, hvor Jesus sad og underviste en gruppe mennesker. Der var trængsel og virvar, for alle ville være tæt på ham. Andre stod på behørig afstand og ville bare gerne høre, hvad han havde at sige.

​

Lige netop den dag skete der noget besynderligt. En flok mennesker, der mente, de havde den rette tro, kom gående hen til Jesus. Foran sig drev de en fortvivlet kvinde, som man driver en flok kvæg. Kvinden var bange. Angstens sved fik hendes tøj til at klistre til kroppen. Hun kiggede bønfaldende hen på Jesus, men kunne ikke få øjenkontakt med ham.

 

Kvinden havde levet et udsvævende liv, og derfor mente de, at hun skulle stenes. Stenes til døde. De stoppede op foran Jesus og ville have ham til at afgøre sagen.

​

Luften emmede af vrede. Folkeskaren holdt vejret. Hvad ville Jesus sige?

I første omgang sagde han intet. Stille bøjede han sig ned. Og med en finger begyndte han at skrive i sandet. Da han var færdig, kiggede han overbærende mod dem, og barmhjertigt hen mod kvinden.

​

Jesus vendte sig mod flokken og sagde, at de kunne begynde at stene kvinden nu, men tilføjede, at den, der var uden synd, kunne kaste den første sten.

​

Stilheden blev brudt af små plumpe klange af sten, der trillede ud af hænderne på flokken.Ingen sten ramte kvinden. Tavse og flove gik flokken bort. Tilbage stod Jesus med kvinden. Han spurgte hende, hvor de hidsige folk blev af. Hun vidste det ikke, men hun trøstede sig ved Jesu ord, for han sagde, at han ikke ville fordømme hende.

​