Symboler i Kristusalfabetet
I skal arbejde med tre af bogstaverne og dermed værkerne og teksterne til bogstaverne B, K og Z.
Esben Hanefelt Kristensen bruger mange symboler i sine værker. Herunder finder I en oversigt over nogle af de vigtigste. Hvis I får brug for flere opslag, kan I eksempelvis bruge https://symbolleksikon.lex.dk
Symbolleksikon
Duen
Duer er i nutidens sprogbrug symbolsk forbundet med især fred: den er fredsbevægelsens symbol, og den står i modsætning til den krigeriske høg eller falk og dødens symbol ravnen.
Traditionelt har duen også været kærlighedens symbol, kælenavn til den elskede, den elskovskurrende turteldue.
I jødedommen brugtes hvide duer som offerfugl i templet. Det var en due, der bragte et olivenblad til Noa i arken som tegn på, at syndfloden var overstået.
I kristendommen symboliserer duen Helligånden. Desuden symboliserer duen bebudelse, dåb og renhed. En due med olivengren i munden symboliserer tilgivelse, mens en due med palmegren i munden symboliserer sejr over døden.
Nøglehullet
Finder man nøglen til nøglehullet er løsningen fundet og man åbner døren til noget nyt. En tærskel til det ukendte eller velkendte. I mytologien er nøglen og nøglehullet knyttet til indgangens og udgangen. Sankt Peter står ved den definitive tærskel med nøglen til himmeriges port.
Cirklen
En cirkel har ingen begyndelse og ingen slutning, og derfor er den tit blevet brugt som et symbol på guddommelighed, evighed og det evige liv. Cirklen kan også symbolisere et øje, et hul eller en åbning.
Hænder
Hænder symboliserer magt, styrke og velsignelse. Guds hånd symboliserer den guddommelige magt og retfærdighed og beskyttelse.
Hænderne er menneskets vigtigste redskab. Vi kan lave ting og vi bruge hænderne til at understøtte de ord, vi siger.
De åbne hænder: gavmildhed og retfærdighed
Håndspålæggelse: overførsel af magt
Foldede hænder: bøn
Knyttede hænder: vrede og engagement
Fisken
I kristendommen symboliserer fisken de troende som svømmer rundt i livets vande. Samtidig symboliserer det Kristus, og det græske ord for fisk ICHTHYS danner netop forbogstaverne i en rebus: Iesous CHristos THeou Yios Soter (Jesus Kristus, Guds søn, Frelseren).
Tre fisk symboliserer den treenige Gud.
Slangen
Synet af eller forestillingen om en slange vækker skrækblandet fascination og afsky hos mange mennesker, men som symbol er slangen ikke entydigt negativt opfattet. Den kan være knyttet sammen med jord/underverden og vand og dermed frugtbarhed eller død. Slangen kan have kosmiske dimensioner. Som tegn på evigheden eller genfødsel kan den bide sig selv i halen; som en kaosmagt, et havuhyre, kan den binde hele verden og skal dræbes af en dæmonbekæmper (i nordisk mytologi bekæmper Thor midgårsormen)
I den bibelske syndefaldsmyte, 1. Mos. 3, optræder slangen som en listig frister, der får Eva og siden Adam til at gøre oprør mod Jahve.
X
Himmel og jord
Mand og kvinde
Det relative og det absolutte
Det kristne kors
Korsets symbolik inkluderer lidelse, ofring, forsoning, opstandelse, tro og frelse. Korset bliver et symbol på de kristnes accept af lidelsen og døden som et vilkår ved livet, men samtidig også som det, der overvinder døden - tager brodden af den.
De to bjælker i korset er et symbol på Jesus´ dobbelte natur som helt menneske og helt Gud.