Billedanalyse

• Hvad foregår der på billedet? Beskriv genstande, figurer, personer!

• Hvordan ser mændene ud. Hvordan er deres kropssprog?

• Hvordan maler Esben Hanefelt Kristensen Jesus? Hvor kigger han hen?

• Hvordan bruger kunstneren farverne i sit værk? Hvilke forskellige stemninger udtrykker farverne?

• Kunstneren maler Jesus og menneskene omkring ham ind i bestemte omgivelser/rammer og med bestemte symboler. Hvordan kan omgivelserne/rammen om Z beskrives, og hvilken betydning kan der ligge heri?

• Hvilke symboler er der i billedet?

 

Vandringen til Emmaus (Lukasevangeliet, kapitel 24)

 Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;  de talte med hinanden om alt det, som var sket.  Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.  Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.  Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud,  og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?«  »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket  – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham.  Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete.  Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven,  men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever.  Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

 Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?«  Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

 De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre.  Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem.  Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det.  Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem.  De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

 Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,  som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.«  Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

​

Fra Kristusalfabetet

Zinkhvidt med en snert af blålig tone skinnede solen over Jerusalem. Jesus var opstået fra de døde, og to af hans disciple vandrede fra Jerusalem til landsbyen Emmaus. Deres hjerter var fyldt af alt det, de havde hørt om Jesu opstandelse, og munden løb på dem begge. De var så optagede af og fordybet i deres samtale med hinanden, at de kun langsomt opdagede, at der var en, som havde slået følge med dem. Det var Jesus. Men det kunne de ikke se.

​

Han spurgte dem, hvad det var, de gik og talte om. Hovedrystende spurgte de ham: »Har du slet ikke fulgt med? Jesus fra Nazaret blev korsfæstet for tre dage siden, og da de kvinder, der ville salve hans døde krop, kom ud til graven, var den tom! Der sad en engel i graven i stedet. Jesus er levende igen!«

​

Til det sagde den fremmede: »Alt det har profeterne sagt. De har profeteret, at Kristus skulle lide og dermed gå ind til sin herlighed.«

​

Snakken mellem de tre gik godt, og snart var de fremme ved Emmaus. Jesus gjorde klar til at gå videre, men disciplene bød ham indenfor, da det var blevet aften og de alle trængte til hvile og mad og drikke.

​

Jesus takkede ja, gik med ind i deres hus og satte sig til bords sammen med dem. Der tog han et brød, løftede det mod himlen, velsignede det, brækkede det i stykker og gav dem en bid hver. I dette splitsekund skete der noget. Det var, som om evigheden brød ind i tiden. Nu så disciplene det, de ikke før kunne se. Deres øjne blev åbne på en ny måde, og det gik op for dem, at deres følgesvend var den opstandne Jesus. Men idet de delte brødet med hinanden, blev Jesus usynlig for dem.

​

De to disciple løb hen til de andre disciple, fortalte om den mærkværdige vandring, det tankevækkende måltid og føjede til, at det var Jesus, de var sammen med.

​

Derfor var de ikke i tvivl: Jesus var opstået fra de døde. Jesus levede.

​