X danner med sine to bjælker lagt oven på hinanden et kors. Sådan et kors havde man hurtigt flikket sammen, så man kunne hænge Jesus op på det. Jesus måtte selv slæbe sit kors den lange smertefulde vej fra Pilatus’ gård til Golgata. Men han var i en sølle forfatning. Soldater havde pisket hans ryg til blods og flettet en tornekrans og presset den ned over hans hoved, så piggene borede sig ind i huden. Der dryppede dybrød blod ud på skuldre og overkrop.

​

Korset var tungt, og Jesus segnede under dets byrde og måtte give op undervejs. Men en mand ved navn Simon tog korset på sine skuldre og bar det resten af vejen ud til Golgata. Her var der gravet tre huller til tre kors. Ud over Jesus skulle to forbrydere korsfæstes. En på hver side af ham. Jesu kors blev lagt på jorden. Ham selv ovenpå. Hænder og fødder blev bundet fast til korset. En tømrer kom med en hammer og flere stor søm, så Jesus kunne sømmes fast.

​

Tømreren tog et stort søm. Prikkede det ned i Jesu venstre hånd. Blodet piblede frem. Han tog sin hammer. Begyndte at slå. Dumpe lyde gjaldede ud over Golgata. Hvert slag pinte Jesus. Hvert slag var et slag i hjertet på dem, der elskede ham. De græd. Jesus led. Så højre hånd. Dernæst fødderne.

Jesu skrig gik til marv og ben. De gode græd. De onde lo.

​

Da Jesus var sømmet fast, rejste man korset op.

​

Der hang han, afkræftet og ydmyget.

​

I sin smerte og nød råbte Jesus til Gud: »Hvorfor har du forladt mig!« Men inden han døde, pressede han med en sidste kraftanstrengelse sine sidste ord ud over sine blødende læber: »Alt er fuldbragt!«