Ånde blev til damp i den iskolde vinterluft. Josef og Maria var på vej til Betlehem for at blive talt og registreret, som den fjerne kejser havde befalet det.

​

Maria var højgravid og sad elendigt på sit æsel. Josef frygtede, at hun kunne føde hvert et øjeblik. De måtte hurtigt finde et sted at være, men alle kroer og herberger var fyldt. En venlig sjæl fortalte dem om en stald uden for byen. De søgte stedet, fandt det snart og trådte indenfor. Staldens dyr lunede luften. Fattigt var her, men trygt og godt. Her fødte Maria en søn. Jesus blev hans navn. Fra det øjeblik åbnede himlen sig. En klar stjerne havde lyst over stedet, men nu voksede den til en styrke, der gjorde nat til dag. Den lyste så klart, at himlens engle blev synlige. Vildmarkens hyrder og dyr undrede sig over det, de så, og strømmede mod lyset. Tre kloge konger havde fulgt stjernen på afstand. De vidste, at noget stort skulle ske, og ville være der og opleve øjeblikket. Sådan blev stalden fyldt.

​

Gud var i rummet, og mennesker og dyr vidste det.

​

Denne nat forandrede alt. Gud havde fået en søn, som skulle være blandt menneskene. De skulle aldrig mere være alene.

​

Det er længe siden nu. Tiden får før, nu og efter til at smelte sammen. Gem

det, du har hørt, i dit hjerte. Historien ender og begynder med Menneskesønnen.